| |
  Der sad to katte på et bord……
Hopper din kat op på bordet?
Er du træt af det?
Det er et almindeligt irritationsmoment for katteejere, at katten hopper op på bordene.
Men det kan lade sig gøre at lære katten at lade være.
Lad være med at bruge straf, som at skælde ud, hælde vand på katten eller lignende – det lærer bare katten, at den ikke kan være tryg ved os, tillidsbrud er aldrig en god ting. Og i øvrigt vil katten kun undgå bordet, når vi er der. Den vil stadig hoppe op, når vi ikke er i nærheden.
Først må man gøre sig klart, at katten ikke hopper op for at genere os. Katten gør bare det, den synes den får noget ud af.
På fagsproget siger man: at ”konsekvensen driver adfærden”
Amerikanerne, som jo er notorisk glade for forkortelser og formler, stiller det sådan op:
A->B->C
hvor bogstaverne står for Antecedent -> Behaviour -> Consequence
Antecedent er noget, der sker lige før adfærden.
Behaviour betyder adfærd, og med adfærd menes hvad som helst, katten gør.
Consequence, altså konsekvens, er det der sker bagefter. Konsekvensen kan enten forstærke adfærden – altså få katten til at gøre det igen, eller nedsætte sandsynligheden for, at katten gør det igen.
Pyha, sikke en mundfuld. Vi skal vist lige have et par eksempler på banen:
Eksempel 1) du rasler med kattefoderet -> katten kommer -> katten får mad.
Antecedent er den raslende lyd.
”Katten kommer” er adfærden.
At den får maden er konsekvensen.
I dette tilfælde forstærker konsekvensen adfærden – det er sandsynligt, at katten også vil komme næste gang, den hører raslelyden. Her er en meget vigtig pointe: Det er ikke raslelyden, der får katten til at komme! Det er konsekvensen – at få maden. Katten kommer, fordi den har lært, at den får mad, hvis den kommer, når den hører den lyd.
Carl Lewis løber ikke så hurtigt, fordi han er bange for lyden af startpistolen. Han løber hurtigt, fordi han har lært, at han kan få en belønning (en medalje og en masse opmærksomhed) hvis han løber hurtigt, når han hører den specielle lyd.
Eksempel 2) katten ser en transportkasse (antecedent) -> katten går ind i kassen (adfærd)-> katten bliver lukket inde, bumlet rundt i en bil, halet ud på et fremmed sted, klemt på, møflet med og stukket i nakken med en nål. (konsekvens)
Nå, hvor stor sandsynlighed tror I, der er for, at katten går frivilligt ind i kassen næste gang, den ser den? Konsekvensen har altså nedsat sandsynligheden for at adfærden vil gentage sig. Hvad ville der være sket, hvis katten i stedet havde fundet lækker tun inde i kassen? Hvad ville den så gøre næste gang, den møder kassen?
Nå, hvad har det så at gøre med katten, der hopper rundt på spisebordet?
Jo, hvis man husker, at konsekvensen driver adfærden, så kan man spørge sig selv ”hvad er det for en konsekvens, der forstærker denne adfærd? – Hvorfor bliver katten ved med at hoppe op?”
Typiske eksempler på ting, der forstærker adfærden ”at hoppe op på bordet”
1) Katten finder noget spiseligt
2) Katten får opmærksomhed (bliver løftet ned)
3) Katte kan godt lide at sidde højt, dette er den lettest tilgængelige / eneste hævede siddeplads
4) Katten kan se ud af vinduet, når den sidder på bordet.
I disse tilfælde kan man gøre meget bare ved at fjerne konsekvensen, altså ved at fjerne forstærkeren.
Men den bedste effekt får man, ved at kombinere det med at lære katten en alternativ adfærd, som det ikke er muligt at udføre samtidig med den uønskede adfærd.
Den alternative adfærd til ”at hoppe op og sidde på bordet” kunne være ”at sidde på en stol” (eller noget andet – jeg vil bruge stol i de følgende eksempler for nemhedens skyld)
Ad 1) fjern al mad fra bordet, hver gang du er færdig med at lave mad – og beløn med lækre godbidder, når katten sidder på stolen (husk at fratrække godbidderne i den daglige foderration, det var jo ikke meningen, at vi skulle løse problemet ved at gøre katten så fed, at den er ude af stand til at hoppe op, det medfører bare en hel masse andre problemer)
Ad 2) i den perfekte verden skulle man ignorere katten, når den er på bordet, men det er jo ikke specielt ønskværdigt, hvis man nu lige står midt i en gang frikadeller. Tag katten og sæt den ned på gulvet. Vær helt neutral, tænk på at være så keeedelig som mulig, tal ikke til den, bare sæt den roligt ned. Beløn med godbidder, når katten er på stolen.
Ad 3) sørg for, at katten har adgang til andre, bedre, høje siddepladser. Beløn katten for at bruge dem.
Ad 4) Træk gardinerne for. Giv katten en anden god vindueskarm, med en – for katten – interessant udsigt (f.eks. til fuglebrættet, men hold nu vinduet lukket, så katten ikke skvatter ud, hvis den bliver for ivrig)
Lusk dig til at lægge små godbidder på den tilladte plads, så katten bibeholder motivationen for at hoppe op på den tilladte plads for lige at se, om der skulle være en lille godbid der.
Vi vender lige tilbage til den der famøse ”sidde på stolen” adfærd. For hvis det her skal have den bedste chance for at virke, så bør man tage en genvej og lære katten bevidst, at det er godt at sidde på stolen.
Husk konsekvensen driver adfærden.
Så konsekvensen for at sidde på stolen skal være en forstærker, der øger kattens lyst til at sidde på stolen. Det er det, vi kalder en belønning i normal, daglig tale.
Man gør det, at man markerer den ønskede adfærd og derpå belønner den. Markøren bruges, for at fortælle katten præcist hvorfor den bliver belønnet – markøren siger ”det er det du gør lige nu, du bliver belønnet for”
En markør kan være et ord (”dygtig”) eller, bedre, en lyd som katten ikke hører i andre sammenhænge. En klikker er en lille plastboks, som er velegnet til formålet. Man kan også klikke med f.eks. låget fra et glas babymad – I ved, et af de der glas med et låg, der klikker, hvis glasset har været åbnet.
Altså, man sætter katten på stolen, klikker med klikkeren og giver katten en godbid. (eller en kort leg med noget sjovt, som en f.eks. fjer)
Så er det bare med at holde kadencen oppe. Udfordringen er, at klikke og belønne så tit, at katten ikke hopper ned og går sin vej. I starten kan man klikke og kaste en godbid, så hurtigt som man kan, det kan ikke lade sig gøre at gøre det for hurtigt. Så sætter man langsomt tempoet ned. Regn ikke med at bruge mere end 2-5 minutter på det af gangen i starten.
Efterhånden går der længere og længere tid mellem klikkene (husk godbid straks efter hvert klik) og til sidst kan katten sidde længe og vente tålmodigt på sit klik og sin godbid.
Når man gør dette samtidig med, at man fjerner den forstærker, katten fandt ved at hoppe op på bordet, så er der ikke længere nogen grund for katten til at hoppe op – det er jo meget bedre at sidde på stolen, hvor forstærkere kommer dryssende i en lind strøm.
Eller – der er jo selvfølgelig den helt nemme løsning: hold døren ind til køkkenet lukket hele tiden. Så kan katten ikke komme ind og dermed ikke hoppe op….
|
