| |
At vælge hvalpen eller killingen
| Hvalp | Uanset om du skal have hund eller kat - så husk at de skal være meget i hånd allerede som små, for at blive gode familiedyr
| Killing | Når man har besluttet sig for at få en hund, er det første man skal gøre at tænke sig om en ga ng til. Overvej endnu engang om du/I har tid, råd og ikke mindst plads.
Valg af race (eller krydsning):
Dette er den næste store beslutning. Læs om racerne, overvej især om du har tid og plads til den race, du er faldet for. Besøg gerne en udstilling og snak med nogle opdrættere. Hvis du vil have en krydsning, så læs om de racer, der er krydset, og husk du kan ende med at få det bedste fra begge forældre, eller det værste...
Han eller tæve? Tæver kommer i løbetid ca to gange om året. Hanner har ofte mere tendens til at ville strejfe. Overvej om din hund nogensinde skal have hvalpe/parre en tæve. Er svaret nej, så vil det bedste næsten altid være at få hunden kastreret/steriliseret. Begge indgreb er rutinemæssige operationer. Og hunden bliver hverken fed eller doven af indgrebet. Det bliver den kun, hvis du giver den for lidt motion og for meget/forkert foder! Husk: hunden ved ikke, at den "går glip af noget." Tværtimod: hvis vi forlanger, at den skal leve hele livet i cølibat, hvorfor skal den så udsættes for frustrationerne ved ikke at kunne få afløb for sine drifter? En kastreret /steriliseret hund er en ufrustreret, glad hund.
Hvor skal man få hunden fra?
Der er mange muligheder: Internat, kennel, alm. familie, hundehandler....
Disse retningslinier er 
Hvalpen skal komme fra et sted, hvor den har oplevet det meste af det den skal leve med senere. Dvs. den skal have været meget sammen med mennesker, skal kende lyde fra støvsuger, tv, radio mv. Undgå altså at vælge en hvalp, der er vokset op i den fjerneste krog af en lade. Mange steder høres udtrykket "køkkenopdræt." Det betyder bare, at hvalpene bor inde i huset, det er altid et godt tegn.
Hold dig langt fra hundehandlere og kræmmermarkeder.
Mht. internater: Her kan man ofte finde dejlige hunde, der har brug for et nyt hjem. Det kan være en fordel ikke at få en helt lille hvalp, da man så slipper for bøvlet med renlighed osv. Men vær opmæksom på, at du ikke ved, hvad internatshunden har været udsat for, og hvorfor den blev afleveret til internatet. De fleste internater har personale, der er dygtige til at hjælpe jer med at vælge den rigtige hund.
Man kan også kontakte dette netværk, som arbejder ulønnet og frivilligt med at finde nye gode hjem til hunde, der af en eller anden grund ikke længere kan bo hos deres familie:
Hvalpen vælges:
Fald ikke for den første hvalp du ser. Tag gerne ud og se flere kuld.
Vælg en hvalp, der virker sund og rask: ikke mager, ikke krybende, ikke snottet eller med øjenbetændelse. Den skal have velplejet pels uden skaldede steder og en lille rund mave, der ikke virker stramt udspilet. Moderens vaccinationer skal være i orden. Spørg desuden om hvalpe og moder har fået ormekur, hvilken slags og hvornår.
Vælg aldrig en hvalp, fordi du synes, det er synd for den, det betyder bare, at du belønner dem, der sælger den. Du redder måske den ene hvalp - men hvilket liv dømmer du dens forældre til?
Ofte er det klogt ikke at vælge hverken den mest fremfusende, eller den mest tilbageholdende hvalp i kuldet. Tag den op: den skal kunne lide berøring, uden at blive hverken panisk eller helt apatisk.
Bed om at se forældrene, i hvert fald tæven: er det en hund du gerne selv ville eje?
Må du ikke se moderen eller hvalpens søskende, så sig pænt tak og gå igen uden hvalp.
Hvis du har børn, skal hvalpene helst være børnevant.
Tag iøvrigt ikke børnene med ud for at vælge, det er svært at sige nej, når ungerne har forelsket sig i en hvalp. Når du/I har valgt hvalpen, kan børnene komme med ud og besøge den nogle gange, indtil den bliver gammel nok til at komme med hjem (8 uger).
Husk nu: dyr må aldrig bruges som gave. Giv evt. et gavekort i stedet eller pak en kurv med snor, skål, halsbånd osv.
|
| Når man har besluttet sig for at få en kat, er det første man skal gøre, at overveje om man har tid, plads og råd til at have en kat. De er ikke så nemme som myten siger.
Overvej, om det skal være en indekat. Indekatte har brug for at blive stimuleret, men til gengæld slipper de for at blive kørt ned, og er bedre beskyttet mod sygdomme og slåskampe.
Valg af race: Vælger man en racekat, har man bedre mulighed for at vide, hvordan den bliver som voksen, både fysisk og psykisk. Læs grundigt om de forskellige racer, nogle er meget pasningskrævende. Uanset om man vælger en racekat eller en huskat er det næste store spørgsmål:
Han eller hun? Hankatte strejfer mere og kommer oftere op at slås. Desuden har de stor tendens til at ville strinte.
Hunkatte kommer i løbetid med ca 3 ugers mellemrum. Hvis hun altså ikke bliver parret. Da kan hun få 2-3 kuld om året! En hunkat i løbetid er meget urolig og støjende; den tiltrækker hankatte som slås, larmer og strinter.
Hvis man ikke har valgt en racekat, som skal bruges i avlen, er det eneste rigtige, at få katten kastreret/steriliseret. P-piller er en dårlig løsning både pgra bivirkninger, omkostninger på længere sigt og risikoen for at katten "misser" en dosis, enten ikke spiser pillen eller kaster den op og bliver drægtig alligevel.
Der fødes i forvejen så mange uønskede killinger, at kun ca. hver 4. finder et hjem, resten dør af sult, sygdom, trafik - eller bliver aflivet. Det er rigtigt, at kastrerede hankattes urinrør nemmere tilstoppes af blæresten, (fordi det er smallere end intakte hankattes) men i dag findes der foder, som forebygger, at disse sten dannes.
Ukastrerede langhårskatte bør i øvrigt ikke lukkes ud, da de vil blive far til hjemløse langhårede killiger. En langhåret kat er helt afhængig af, at mennesker passer dens pels. Ellers vil den danne store filtrede klumper, som efter ret kort tid bliver så slemme, at huden under klumperne rives i stykker!
Den nyeste forskning viser i øvrigt, at man kan lade katte
sterilisere/kastrere meget tidligere end man før har gjort, uden at de får uønskede fysiske eller psykiske forandringer. Forsøgene er lavet med 7 uger gamle dyr, men af hensyn til praktiske forhold mht bedøvelse og kirurgisk teknik, foretrækker jeg personligt , at kattene er ca. 3-4 måneder, når indgrebet udføres.
Hvor skal man få katten fra:
Mulighederne er mange: Internat, katteri (ligesom en kennel, bare for katte), familieopdræt, stald....
Internatet er en god løsning, man kan evt. vælge en voksen kat, der allerede er kastreret/steriliseret, og som er mere rolig end en killing. Killinger er søde, men de er meget aktive. Spørg i øvrigt på dyrehospitalet, nogle steder fungerer også som internat.
Uanset hvor killingen kommer fra så sørg for at disse retningslinier er overholdt: Killingen skal komme fra et sted, hvor den har oplevet det meste af det, den skal leve med senere. Dvs den skal have været meget sammen med mennesker, skal kende lyde fra
støvsuger, radio mv. Undgå altså at vælge en killing, der er vokset op i den fjerneste krog af en stald. Mange racekatteavlere bruger udtrykket "køkkenopdræt." Det betyder bare, at killingerne bor inde i huset, det er altid et godt tegn. Undgå kræmmermarkeder.
Killingen vælges:
Vælg aldrig en killing, fordi du synes, det er synd for den, det betyder bare, at du belønner dem, der afsætter den.
Fald ikke for den første killing du ser. Se flere kuld før du vælger en. Vælg en sund og rask killing, der ikke er mager, snottet eller har øjenbetændelse. Den skal have en velplejet, blank pels, uden skaldede steder. Dens mave skal være rund, men ikke stramt udspilet og spændt. Det er ofte klogt ikke at vælge hverken den mest fremfusende eller den mest tilbageholdende. Tag den op: den skal kunne lide berøring, uden at blive panisk. Snak med moderkatten: er det en kat du gerne ville tage med hjem? Hvis du ikke må se moderen eller killingens søskende, så gå igen uden killing.
Tjek om moderen er vaccineret hvert år og at både mor og killinger har fået ormekur.
Hvis du har børn skal killingerne helst være børnevant.
Tag iøvrigt ikke børnene med ud for at vælge, det er svært at sige nej, når ungerne har forelsket sig i en killing. Når du/I har valgt killingen kan børnene komme med ud og besøge den nogle gange, indtil den bliver gammel nok til at komme med hjem (12 uger) Og husk nu at dyr aldrig må bruges som gave - giv i stedet et gavekort eller en pæn kurv med madskål, legetøj og andet godt til killingen. |
|
