| |
Hvalpen: |
Killingen:
| Det kan udvikle sig til en vanskelig affære at få en hvalp stueren, især hvis man mister tålmodigheden!
Hvis hvalpen mærker, at man er vred, eller hvis man ligefrem skælder ud, vil
det gøre den utryg og angst, så den besørger både det ene og andet sted
af ren nervøsitet. Hvis den oplever at blive straffet, hver gang den
tisser, vil den naturligvis prøve at gemme sig, når den skal tisse,
dvs. den begynder måske at tisse bag sofaen!
Dens instinkter siger, at den skal besørge længst muligt væk fra dens opholds/sovested.
Desuden vil den besørge samme steder hver gang, hvis den kan komme til det. I alderen 7½-8½ uge er hunde mest modtagelige for at lære at foretrække et bestemt underlag, så det er I den periode særlig vigtig at få den ud på asfalt, græs, osv, samt at undgå gentagne uheld indendørs.
Hvis det er sommer og man kan lade en dør stå åben, så den let finder ud i haven, går det ofte rimeligt let. Men som regel er forholdene sådan, at det at forrette sit ærinde er en indviklet
affære for hvalpen, de mange rum i huset og døre, der skal lukkes op og i overgår fuldstændig dens forstand.
Det eneste man kan gøre, er at vise gang på gang, hvor den skal besørge. Selv bruger vi herhjemme at tage hvalpen ud, lige efter den har sovet, spist eller leget. Når vi kan se, at den skal lige til at tisse, siger vi "TIS" og roser den "Dygtig! Ihh så fiint." I løbet af ret kort tid tisser hunden på kommando. Det er vældigt praktisk, især hvis den skal med i bilen el. lgn. Man skal bare lade være med at falde i søvn på sofaen om aftenen, vågne op og sige" nå skal du ud og tisse?" For så bliver gulvet vådt….
Hvis en hvalp går i cirkler og snuser til gulvet betyder det "Moar - jeg skal tiiisse!" Så er det med at styrte hen til døren, kalde på den, få den ud og rose den, når den tisser udenfor.
Husk: når hvalpen tisser på gulvet, er den ikke uartig, det er dig, der ikke har været opmærksom nok.
| Her er katte oftest nemmere at have med at gøre end hunde, de fleste killinger
er renlige, når de skifter hjem, men det er vigtigt, at tissebakken er attraktiv. Det betyder, at den er let tilgængelig, men står et roligt sted; vi andre vil gerne være i fred på toilettet, sådan har katte det også.
Bakken må ikke stå i nærheden af foder og vand, da de færreste katte vil forrette deres nødtørft samme sted som de spiser og drikker.
Nogle katte vil gerne tisse et sted og have afføring et andet sted, så det kan være en fordel at stille to bakker på, især hvis der har været lige rigeligt mange uheld. Hvis man har flere katte bør man min. have en bakke mere end antallet af katte (3 katte= 4 bakker) - ikke alle katte vil dele bakke med andre.
Bruger man en type kattegrus, der klumper, kan man nøjes med at fjerne klumperne nogle gange daglig (f.eks. morgen, hjem fra arbejde, aften) og derudover gøre bakken grundigt ren min. en gang om ugen. Brug ikke stærkt lugtende rengøringsmidler. Jeg har selv altid vasket den med varmt vand, (evt en neutral sæbe, hvis den var meget slem), før jeg sluttede af med at skolde bakken med kogende  vand.
Prøv dig lidt frem, nogle katte vil gerne have overdækkede bakker, andre
nægter at gå ind i sådan en. En stor bakke er bedre end en lidt for
lille. Husk den lille killing bliver voksen. Der er også forskel på
hvilken typer grus katte foretrækker. Nogle katte kan især ikke lide
det parfumerede grus, som er blevet populært blandt katteejere.
Se ikke tiden an for længe, hvis katten er urenlig. Der kan hurtigt komme
alle mulige komplikationer, bl.a. det vi kalder overfladepræference,
dvs katten opdager, at den synes, det er meget rarere at sidde og tisse
på et ægte persertæppe, eller en sofapude, end i tissebakken!
|
flere tips
|
