gen_0.1.gif
forside adfærdsproblem? at vælge opdragelse sprogforbistring kat på bord renlighed bil og dyr dyr og børn lederskab kattens sociale liv katteaktivering hundeaktivering hunden gør! artikelsamling - indlæringsteori og træning om mig Links gode bøger Site Map skema, hund skema, kat e-mail me

Hvad er en betinget forstærker?


 

Betingede forstærkere – del 1
Wed, 08/01/2007 - 11:19 — Aidan Bindoff , oversat af dyrlæge Christina Lager

Hvad er en betinget forstærker?
En betinget forstærker er et stimulus, der ved association har fået overført egenskaberne fra en forstærker.
Wow! Klap lige hesten….
Hvad er en forstærker? En forstærker er alt der vedligeholder eller øger en operant adfærd – eller på almindeligt dansk, en forstærker er noget et dyr vil arbejde for. Alt, hvad din hund gør frivilligt, er blevet forstærket.
Et stimulus er simpelthen noget i omgivelserne, som man kan opfatte – en lyd, et objekt, en farve, noget man kan mærke osv.
Så når vi siger, at en betinget forstærker er et stimulus, der ved association har fået overført egenskaberne fra en forstærker, så siger vi i virkeligheden at noget i omgivelserne er blevet tilknyttet en forstærker i en sådan grad, at det selv er blevet en forstærker.
Det er måske nemmere med et eksempel?
Tag den ydmyge klikker fra klikkertræning. Det vi gør, når vi bruger en klikker, er at parre lyden af klikket med godbidder, eller legetøj, eller leg – hvad som helst hunden vil arbejde for. Vi bruger den betingede forstærker (klikket) til at markere adfærden.
Man kan faktisk lade klikkerens op og bruge den uden at følge op med en forstærker.
Det kan demonstreres, at klikket fortsat vil forstærke adfærden – i et stykke tid. Efterhånden vil klikket miste den evne. Det er bedre altid at lade en forstærker følge straks efter lyden af klikkeren. Lad klikket være et løfte om, at noget der er værd at arbejde for, kommer – straks!
Eksperimenter har vist, at timingen af forstærkeren er altafgørende for dyrets mulighed for at lære præcist, hvad det var, det skulle gøre mere af. Årsagen til, at man bruger en klikker, er at timingen bliver meget bedre, da man kan markere præcis den respons som fører til forstærkning.
I nogle træningsstiuationer kan man ikke levere en forstærker i præcis det øjeblik, hvor dyret gør det, du gerne vil se mere af. Heldigvis har naturen givet os en mekanisme, der kan forbinde adfærdsresponsen med forstærkeren, og det er den mekanisme vi udnytter, når vi bruger en klikker. Der er mange træningssituationer, hvor det ikke er nødvendigt at bruge en klikker og mennesker er kvikke til at opnå resultater uden brug af tekniske hjælpemidler, men netop dette hjælpemiddel er billigt, simpelt og giver klare fordele, som det er værd at udnytte.
Hvad nature ikke har givet os er et mentalt viskelæder, der magisk kan udviske alt, hvad der sker mellem ”klik” og ”belønning” – og den adfærd, der sker i det øjeblik bliver nogen gange forstærket, så sørg for at give belønningen så hurtigt som muligt efter klikket, så der sker så lidt indlæring som muligt efter klikket.
Hvis du er en virkeligt avanceret træner kan du udnytte dette ved bevidst at levere belønningen i en fordelagtig position, hvor muligheden findes. Selv er jeg ikke så fiks, jeg foretrækker at holde tingene enkle. Jeg følger disse regler:
1. klik og beløn så hurtigt som muligt.
2. beløn altid efter et klik.


Betingede forstærkere - del 2
Wed, 08/08/2007 - 21:28 — Aidan Bindoff, oversat af dyrlæge Christina Lager

I den sidste blog om betingede forstærkere kiggede vi på, hvad det er for noget, og talte om nogle måder at bruge dem fornuftigt på.
Jeg garanterer, at enhver boldelskende hund holder øje med den bevægelse, din hånd gør, når du skal til at kaste en bold. Hvis du ikke er bevidst om det, når du bruger en bold i træningen, kan du risikere at markere nogle meget tilfældige handlinger. Hvis du på den anden side er bevidst om det, kan du bruge det med overlæg til at træne nogle virkeligt seje ting, som du gerne vil have hunden til.
På same måde gælder, at hvis du har godbidder i lommen, så kan du ikke undgå, at bevægelsen af din hånd ned i lommen, bliver en betinget forstærker.
Det er også en betinget forstærker, som kan give problemer, ved at forstærker stumper af adfærd, som du ikke ønskede at forstærke. Ved at bruge en klikker og holde nogle godbidder i hånden det meste af tiden, kan du undgå problemet, så din hund bliver ved med at arbejde for klikket.
Vær ikke for tydelig med din klikker. Hold den ikke som en fjernbetjening og undgå at lave overdrevne bevægelser med hånden, når du bruger den. Igen: det præcise, forudsigelige signal bør være lyden af klikket.
Sigt efter en klar forbindelse mellem adfærd > klik > belønning med så lidt ind i mellem som muligt.


Betingede forstærkere - del 3
Sat, 08/11/2007 - 00:00 — Aidan Bindoff, oversat af dyrlæge Christina Lager

I de første to blogs i serien så vi på, hvad betingede forstærkere er, og hvordan vi kan bruge dem fornuftigt.
Denne gang skal vi se på nogle alternative ideer til, hvordan man kan bruge dem. På det sidste har jeg arbejdet med træningsplaner for brug af betingede forstærkere i spor arbejde, for jeg har erfaret, at sporarbejde er en meget vigtig og meningsfuld opgave for hunde, og jeg vil gerne gøre det nemmere at lære. En traditionel metode til indlæring af sporarbejde er at lægge godbidder på sporet. I virkeligheden laver du mange meget korte, forstærkede spor. Så øger man langsomt længden af sporet ved at lægge godbidderne med større og større mellemrum. Et problem med metoden er, at hunden uundgåeligt lærer at søge efter lugten af godbidden. Problemet løses ved gradvist at fjerne godbidderne fra sporet – det er på det tidspunkt, hunden rigtigt begynder at lære at lede efter lugten af menneske eller knust vegetation (det er også på det tidspunkt træningen falder fra hinanden, men bare roligt, en erfaren instruktør kan hjælpe dig gennem det)
Steve White fra Los Angeles Police Department (LAPD) har besluttet at forbedre sin fremgangsmåde ved at spraye sporet med vand, der virker som en “lim” og holder færten af mennesket fast i sporet. Derefter bruger han klikkeren til at lære hunden at følge sporet. Lige fra starten lærer hunden på den måde at følge menneskefærten, selv på hårde overflader. Faktisk starter Steve White på hårde overflader og går først på græs, når han er sikker på, at hunden har lært at følge menneskefærten.
Steve White er en meget klog mand. Hvis du har erfaring med klikkeren, ved lidt om sporarbejde og er villig til at måle dine resultater, så tror jeg ikke, du finder en bedre metode end hans. Metoden er særlig brugbar for professionelle politihundeførere eller dem der vil konkurrere indenfor sporten senere.
Jeg er begyndt at arbejde lidt med en af mine gamle ideer, som jeg ikke har fået afprøvet før nu (men gid jeg havde!) Min ide går ud på at betinge genstande på sporet, så de bliver til betingede forstærkere. Det fjerner godbidderne fra sporet, betyder, at din klikker-timing ikke behøver at være perfekt, og hunden lærer at søge efter genstande fra starten.
Jeg ved det, jeg er et geni. Det er kun min medfødte ydmyghed, der har forhindret mig i at annoncere denne ide noget før.
Jeg tror, at hvis man kombinerer min ide med Steve Whites ide, så har du en super kombination for novicer, og lige nu har jeg nogle folk i gang med at teste planen for mig. Mere om det senere…..
Nå, hvad ellers kan vi bruge betingede forstærkere til?
Jeg har lagt mærke til, at nogen mennesker ikke kan få lært at klikke med deres klikker på det rigtige tidspunkt, eller ikke ved, hvornår de skal klikke. Der er ikke ret mange automatiserede træningshjælpemidler derude men Manners Minder (tidligere Treat'n'Train) fra Premier er et godt eksempel. Dette er en klikker og godbids-dispenser som betjenes via fjernkontrol. Den har endda en sensor, der kan se, hvornår din hund er foran maskinen, og den forstærker automatisk efter en bestemt skema!
Jeg har en af de ældre Treat'n'Trains, som desværre ikke var særlig driftsikker. Jeg håber, at den nye producent (det var ikke Premier, som lavede Treat'n'Train) har rettet disse fejl.
Efter min mening er teknologi i træningen en god ting. Jeg har mistanke om, at der vil blive adgang til mere teknologi til brug i positiv træning efterhånden som flere og flere mennesker vælger den måde at træne på. Så længe folk gør et forsøg på at forstå teorien bag maskinerne, er det en god ting.