gen_0.1.gif
forside adfærdsproblem? at vælge opdragelse sprogforbistring kat på bord renlighed bil og dyr dyr og børn lederskab kattens sociale liv katteaktivering hundeaktivering hunden gør! artikelsamling - indlæringsteori og træning om mig Links gode bøger Site Map skema, hund skema, kat e-mail me

Kort introduktion til klikkertræning


 

En kort introduktion til klikkertræning af din hvalp eller hund
Af Aidan Bindoff , oversat af dyrlæge Christina Lager

Denne korte artikel er en introduktion til klikkertræning af hvalpe og hunde. Klikkertræning er en effektiv og dyrevenlig hundetræningsmetode, som alle kan lære og straks bruge til at lære hunden tricks og til at løse de mest almindelige adfærdsproblemer.

Hvad er en “klikker”?
En klikker er en lille støjsender, som laver en klikkende lyd. Klikket er kort, tydeligt og ensartet hver gang.

Hvorfor bruge en klikker?
Hvis vi ønsker at belønne hunden for at gøre noget, vi gerne vil have den til at gøre igen, skal vi på en eller anden måde sige ”Ja! Det er lige det der, jeg belønner!” I mange tilfælde kan vi bare sige ”Ja” eller ”godt” og følge op med en belønning (typisk foder)
Klikkeren, eller ordet, er det man kalder et ”brodannende stimuli” – fordi det danner bro over hullet mellem handlingen og belønningen.
Hvis du f.eks. vil lære din hund at trykke på en knap med poten, har du brug for at kunne belønne netop den handling. Det er her klikkeren kommer ind i billedet. Du kan klikke i præcis det øjeblik, hvor poten rammer knappen – hvorved du siger ”Det er præcis det, jeg vil have dig til at gøre” og derefter give belønningen.

Hvordan stopper klikkertrænere uønsket adfærd?
Klikkertrænere har en pose fuld af tricks baseret på det videnskabelige princip Operant Betingning. Men klikkertrænere bruger ikke tvang, frygt, smerte eller skæld ud i træningen. Det efterlader muligheden for at bruge Negativ Straf, Ekstinktion og indlæring af alternative adfærd. Når klikkertrænere møder en adfærd, der ikke er ønskelig, spørger de ”Hvad forstærker den adfærd?” og ”Hvad vil jeg have min hund til at gøre i stedet for?” Så går de i gang med at fjerne de ting, der forstærker (belønner) den uønskede adfærd og træne en ønsket adfærd, der kan erstatte den uønskede.

Virker det virkeligt?
Klikkertræning er ikke noget nyt, det har bare taget lidt tid at udbrede. Det virker beviseligt og er blevet brugt til at træne hunde i alle former for hundearbejde, fra førerhunde over politihunde til lydighedschampions. Klikkertræning er blevet brugt til at træne tusinder af arter, inklusiv vilde dyr i deres naturlige omgivelser

Hvis du prøver at straffe et vildt dyr vil det enten løbe væk, eller slå dig ihjel. Dette efterlader klikkertræningen som en af få effektive muligheder. Tigre og bjørne er blevet trænet til at tilbyde en hale eller pote til blodprøvetagning. Delfiner er blevet trænet i militær overvågning på det åbne hav. Hunde er blevet trænet til at rede deres handicappede ejers seng – og det er bare nogle få eksempler på hvad klikkertræning kan bruges til.