gen_0.1.gif
forside adfærdsproblem? at vælge opdragelse sprogforbistring kat på bord renlighed bil og dyr dyr og børn lederskab kattens sociale liv katteaktivering hundeaktivering hunden gør! artikelsamling - indlæringsteori og træning om mig Links gode bøger Site Map skema, hund skema, kat e-mail me

Hvad er positiv forstærkning


 

Hvad er positiv forstærkning egentlig?
Af Aidan Bindoff , oversat af dyrlæge Christina Lager

I dag skal vi se på, hvad positiv forstærkning egentlig er for noget.
Du har måske hørt udtrykket forstærkning før, men hvad betyder det egentlig?

Forstærkning er et udtryk adfærdsforskere bruger, når en bestemt adfærd (handling) enten er blevet vedligeholdt eller er øget i frekvens, varighed eller intensitet.
For eksempel: en hund har lært at sætte sig for at blive aet. For hver gang han bliver aet sætter han sig oftere og i længere tid.
Det betyder, at hvis du vil have din hund til at blive ved med at gøre en bestemt handling, gøre det oftere, mere intenst eller i længere tid, så er du nødt til at forstærke den bestemte handling.

Den traditionelle måde at forstærke på har været at gøre noget, hunden ikke kunne lide, og så holde op med at gøre det, når hunden adlød kommandoen. Nu om dage bruger de fleste professionelle hundetrænere positive forstærkning, vi giver hunden noget, den gerne vil have, når den gør noget, vi vil have! Det kan være en godbid, en leg, et stykke legetøj, adgang til haven, en gåtur, en omgang ørekrads – listen er lang…. Men for det meste bruger vi mad, fordi det er nemt, og hunden skal jo spise alligevel!

Nogen gange er det ikke tydeligt for hunden, hvad vi prøver at forstærke, og derfor sker der ikke en forstærkning af den ønskede adfærd. Den nemme løsning er at bruge, hvad adfærdsforskere kalder et ”brodannende stimulus,” normal en lyd, til at markere den ønskede adfærd.
Det kan være et simpelt og konsistent ”dygtig,” men mange hundetrænere har opdaget fordelen ved at bruge en klikker til at markere små fremgange.
Brugt rigtigt er det meget præcist. Som så meget andet er det et spørgsmål om øvelse. Jeg plejer at sammenligne det med at lære at knipse et billede i det rette øjeblik.

Ifølge definitionen kan vi kun sige, at der er sket en forstærkning, når vi kan observere en øgning eller vedligeholdelse af en bestemt adfærd.
Videnskabsfolk ville omhyggeligt måle adfærden, men for de fleste af os er det nok bare at kunne se, at der er sket en fremgang eller vedligeholdelse.

Nogle trænere laver den fejl at tro, at en adfærd er blevet øget eller vedligeholdt, når det faktisk ikke er sket.
Bare fordi vi kløer hunden bag øret eller giver den en lækker godbid, er det ikke ensbetydende med, at den ønskede adfærd er blevet forstærket, kun når vi kan se, at adfærden er blevet øget eller vedligeholdt, kan vi sige, at adfærden er blevet forstærket.

Det lyder alt sammen meget teoretisk, men bare rolig, der er ikke så meget teori at lære, og vi har dækket det vigtigste stof i denne artikel.
I næste artikel vil vi se på, hvorfor positive trænere foretrækker ikke at bruge straf. Svarene vil måske overraske dig!